På denne side finder du links og udddrag fra de seneste udgivelser. Nedenfor findes også en komplet liste over bøger og publikationer som jeg har bidraget til gennem tiden. God læsning!
KARTOFLER - Mussman'forlag
Om bogen
KARTOFLER er hyldesten til den lille knold fra nogle af Danmarks mest kreative og velrenommerede mesterkokke. Hans Beck Thomsen, Søren Gericke, Erwin Lauterbach og Jan Hurtigkarl viser, hvordan en kartoffel kan blive forvandlet til gastronomi på allerhøjeste plan.
Kartofler er en del af den danske gastronomiske kulturarv. Gennem århundreder har kartoflen været en fast bestanddel i danskernes køkken. Den kan dyrkes stort set overalt i Norden, den kan lagres til vintermånederne, den er sund, og vi kan få den helt frisk og nyopgravet om sommeren og langt ind i efteråret.
ØSTERS - Mussman'forlag
Om bogen
Åbn en østers, og du har et fantastisk måltid. Den intense smag af hav, den smukke skal, det levende dyr. Et festmåltid og et særligt måltid. Ingen er i tvivl om, at det er et helt specielt øjeblik, når østers kommer på bordet. Men østers er meget andet end blot den rå servering. Smagen får helt nye dimensioner, når den optræder i nye sammenhænge som hovedingrediens eller krydderi i en forret, hovedret, cocktail eller sågar dessert.
Fire af dansk gastronomis største kokke gennem de seneste 40 år, Erwin Lauterbach, Søren Gericke, Jan Hurtigkarl og Hans Beck Thomsen, inviterer ind i et univers, hvor det at servere østers får et helt nyt udtryk. Inspirationen er både nordisk og international. Der er klassiske østersretter og helt nye retter, hvor inspirationen er hentet lige fra Vesterhavet over Frankrig og helt til Vietnam. Undervejs deler de fire kokke ud af deres historier og viden om østers.
Bibliografi
- Tre i én - de gode måltider og nye muligheder
- Mad på åben ild og grill
- Hvad spiser kokken?
- Det salte med det søde - de gode måltider og nye muligheder
- Hvad spiser kokken?
- Smag på Korsika
- Omelet på 21 måder - skabt af 7 af de bedste kokke i Danmark
Ovenstående titler er ikke længere i butikkerne, men kan oftes findes antikvarisk. Søg f.eks. hos Saxo.com for at få oplyst sælger eller prøv dba.dk